De seneste år har vi ofte hørt forskellige udtryk og slogans om, at videospilindustrien "dør", og hver person lægger forskellige faktorer og argumenter i dette begreb. I dag bliver højlydte emner om gaming ikke kun spørgsmål om grafik, FPS, optimering, mikrotransaktioner og andre tekniske komponenter, der påvirker spiloplevelsen, men også ejerskabsrettigheder til spillet — et ret specifikt og ikke altid åbenlyst emne, især når juridiske aspekter sjældent overvejes.

Det er her, bevægelsen Stop Killing Games, ledet af YouTuberen Ross Scott (kendt som Accursed Farms), trådte i kraft og blev det centrale spændingspunkt i diskussionen: hvilke rettigheder har spillere efter at have købt et digitalt spil?

Så lad os finde ud af: hvad er denne kampagne, hvor kommer den fra, og hvad er dens mål?

Hvad er Stop Killing Games?

Bevægelsen Stop Killing Games blev en forbrugerinitieret kampagne, der kræver, at udgivere opretholder adgang til spil, selv efter serverlukninger — især hvis spillet blev solgt til fuld pris. Bevægelsens idé er, at hvis et firma fjerner adgangen til et spil, som folk allerede har betalt for, er det ikke bare ubelejligt — det er en form for digital tilintetgørelse.

Kampagnen startede i april 2024, da Ubisoft lukkede The Crew — et online-afhængigt racerspil, der blev solgt i over 12 millioner eksemplarer. På trods af at der var en single-player-tilstand, blev spillet fuldstændig ubrugeligt, så snart Ubisoft slukkede serverne.

Det var ikke det første spil, der "forsvandt", men denne situation blev den mest offentlige og smertefulde, hvilket klart definerede et problem, der havde ophobet sig i årevis. Spillere opfattede det ikke som en enkeltstående hændelse, men som en systemfejl — en illusion om ejerskab i den digitale tidsalder. Situationen med The Crew rejste igen det grundlæggende spørgsmål: ejede spillerne virkelig spillet?

Hvem står bag bevægelsen Stop Killing Games?

Ross Scott, kendt for serien Freeman’s Mind, har i mange år beskæftiget sig med emnet mediebevaring. Hans kampagne Stop Killing Games er ikke bare en række videoer på YouTube, men en juridisk og politisk initiativ, der inkluderer en petition inden for rammerne af European Citizens' Initiative — et af de få værktøjer, der virkelig kan ændre EU-lovgivningen.

Ross' argument er klart: spil, der sælges uden en klart angivet udløbsdato, bør ikke bare forsvinde. Det nuværende system er alt for afhængigt af udgivernes "godhed" og garanterer ikke, at din spilsamling forbliver din om 5, 10 eller 20 år.

Hvorfor blev The Crew et eksplosionspunkt

Det var The Crew, der blev "gnisten". Ubisofts beslutning om at lukke serverne uden et alternativ førte til, at alle spillere — selv dem, der kun spillede solo — mistede adgangen. De kunne ikke engang starte spillet. Og dette på trods af at:

• spillet blev solgt på platforme som Steam og Ubisoft Connect;
• det krævede konstant internetforbindelse;
• det ikke havde en offline-tilstand;
• det stadig blev brugt af tusinder af mennesker.

Vreden blev ikke kun udløst af selve spillets forsvinden, men også af præcedensen: en udgiver kan ødelægge et produkt, der allerede er betalt for, uden forpligtelse til at opretholde det eller tilbagebetale pengene.

Hvad kræver bevægelsen Stop Killing Games egentlig

På trods af det simple slogan har kampagnen klare og praktiske mål. Den kræver ikke evig bevaring af alle online-funktioner — det handler om en rimelig adgang til købte spil, selv efter den officielle support er afsluttet.

Hovedkravene Stop Killing Games inkluderer:

• tilstedeværelsen af offline-tilstande i spil med single-player gameplay;
• juridisk beskyttelse mod pludselig serverlukning, der gør adgang til købte spil umulig;
• tilladelse til at oprette private servere, hvis udvikleren ikke længere understøtter spillet;
• anerkendelse af digital ejerskab — ideen om, at køb af et spil skal give permanent adgang, ikke en midlertidig licens.

Denne bevægelse kræver ikke, at udviklere opretholder spil for evigt, og den har ikke til formål at straffe studier for at lukke forældede projekter. Målet er retfærdighed for forbrugeren og langsigtet adgang: den, der har købt et spil, skal have mulighed for at spille det — uden tidsbegrænsninger.

For at nå dette mål kombinerer kampagnen juridisk initiativ og offentlig opmærksomhed. Ross Scott lancerede en officiel petition inden for rammerne af European Citizens' Initiative — en kraftfuld mekanisme, der potentielt kan føre til vedtagelse af ny lovgivning i EU. Hvis petitionen når det nødvendige antal underskrifter inden udgangen af juli 2025, vil det være det første seriøse skridt mod juridisk beskyttelse af digital gaming.

Dette er samtidig et spørgsmål om bevarelse af kulturarv og beskyttelse af forbrugernes rettigheder. I dag er spil ikke bare underholdning, men også en form for moderne digital kunst og i nogle tilfælde en investering.

Kritik og konflikt med Pirate Software

Ikke alle er enige i bevægelsens mål eller metoder. En af de største kritikere af kampagnen er den uafhængige udvikler og streamer Pirate Software (rigtige navn — Jason Thor Hall), som har udgivet en video, hvor han skarpt kritiserede initiativet. Han kaldte det uklart, urealistisk og noget, der kunne skabe en overdreven økonomisk byrde for små studier og føre til juridiske komplikationer.

Hans hovedbekymringer:

• initiativet kan skabe juridisk pres på små studier;
• ikke alle spil kan let konverteres til offline eller få deres serverkode åbnet;
• det kan føre til overdreven regulering, der skader innovation.

Ifølge Pirate kan kravet om, at hvert spil skal have en måde at blive bevaret på efter serverlukning, være skadelig for små udviklere. Han påpegede også, at initiativet afleder opmærksomhed fra mere presserende problemer med digitale rettigheder.

Kritikken ramte kampagnen Stop Killing Games hårdt: antallet af underskrifter faldt, misforståelserne voksede, mange spillere trak sig tilbage.

Ross Scott svarede direkte ved at udgive en detaljeret videoreaktion, hvor han afviste alle de påstande og beskyldninger, der blev fremsat af Pirate Software. Han forklarede, at kampagnens mål ikke var evig støtte til spil eller angreb på små studier. Det handler om minimale garantier for spillere — især i de tilfælde, hvor spillet blev solgt uden en klar udløbsdato.

Diskussionen mellem de to skabere blev hurtigt til en offentlig fjendskab. En del af fællesskabet beskyldte Pirate Software for at sabotere kampagnen på et kritisk tidspunkt. Ross hævdede endda, at det var derfor, antallet af underskrifter på petitionen faldt mærkbart. I mellemtiden begyndte spillere, der følte sig forrådt, at boykotte Pirate Softwares eget spil — Heartbound.

Hvorfor det betyder noget: Dilemmaet om digitalt ejerskab

Dette emne er meget bredere end The Crew, Ross Scott eller Pirate Software. I hjertet af Stop Killing Games-bevægelsen ligger et centralt spørgsmål i nutiden: når du køber et digitalt spil — hvad får du egentlig?

I modsætning til fysiske medier kan digitale spil fjernes når som helst. De afhænger ofte af servere, konti eller DRM-systemer, der kan deaktiveres. På grund af denne skrøbelighed er videospil ekstremt vanskelige at bevare for fremtiden. Når en udgiver slukker et spil — findes der ofte ingen lovlig måde at spille det igen. Og uden adgang til kildekoden eller serverdelen — selv de bedste bevaringsforsøg er magtesløse.

Bøger, film og musik har biblioteker, arkiver og etablerede bevaringsinstitutioner. Moderne videospil har det ikke. Hundredvis af spil fra 2000'erne og 2010'erne er allerede helt tabt, og spillere er tvunget til at ty til piratkopiering eller emulatorer for at genopleve spiloplevelsen. Dette er ikke kun et forbrugerrettighedsproblem — det er en kulturel katastrofe.

Status for petitionen og resultaterne af Stop Killing Games

Fra juli 2025 havde petitionen fra European Citizens' Initiative samlet over 75% af de nødvendige underskrifter. Efterhånden som deadline nærmer sig, er det svært at sige, om den vil nå sit mål. Men selv i tilfælde af fiasko har bevægelsen allerede opnået noget vigtigt — den har gjort bevarelse af digitale spil til genstand for global diskussion.

Kendte skabere som MoistCr1TiKaL og SomeOrdinaryGamers har offentligt støttet initiativet og spredt informationen på YouTube og Twitch. Selv hvis petitionen ikke bliver en succes, stiger presset på industrien.

Bevægelsen har allerede nået flere kritiske punkter:

• lægger pres på udgivere for at revidere deres politik om spilslukninger
• har startet en global diskussion om digitale rettigheder
• har forenet spillere, aktivister og forbrugerrettighedsforkæmpere

Udgivere står for første gang over for det direkte spørgsmål: hvad sker der med et spil efter serverlukning?

Officielle organer i Frankrig, Tyskland og Australien er allerede begyndt at behandle klager indgivet af initiativet, hvilket viser en seriøs tilgang til problemet fra forbrugerbeskyttelsesorganernes side.

Forfatterens mening om Stop Killing Games' aktiviteter

Det er klart, at bevægelsen Stop Killing Games er rettet mod gode intentioner for spillersamfundet, især for de spillere, der elsker ældre spil, der allerede er mange år gamle. Men selv på trods af spillets moralske eller tekniske forældelse forbliver de stadig elskede af mange spillere, der stadig bruger tid på disse projekter eller i det mindste vender tilbage til dem fra tid til anden.

Men er det muligt at nå de endelige mål og mål, og er det overhovedet passende? Både ja og nej. Udviklere tager visse skridt, såsom serverlukninger, af interne årsager: unødvendige omkostninger, ændringer i fremtidig strategi, udløb af licenser osv.

Alt dette kan være fastsat i deres juridiske dokumenter, hvilket er helt lovligt og gør hele denne kamp for forbrugerrettigheder fra Stop Killing Games meningsløs, da brugerne "selv er skyldige i ikke at have læst det i licensaftalen".

I mange juridiske dokumenter fra udviklere og udgivere er det angivet, at spillere ikke køber selve spillet, men retten til at bruge det. Dette er af objektive grunde ikke åbenlyst for alle, da næsten ingen læser denne spil-dokumentation.

Begge parter (udviklere-udgivere og Stop Killing Games) skal nå til en fælles kompromis, der, på trods af serverlukninger eller andre juridiske nuancer, skal sikre adgang til spillet: offentliggøre en officiel "piratkopi", så spillere kan fortsætte med at nyde det, eller arbejde på at undgå lignende hændelser i fremtiden. Det er også nødvendigt at gøre informationen om brugsret eller ejerskab af spillet mere åben for køberen en gang for alle.

Om Ross Scotts kampagne vil ændre lovgivningen er ukendt og usandsynligt. Men det har allerede sat en retning, der kan bringe sine ændringer til spilindustrien.

Opdatering fra 14.07.2025

Vicepræsident Nicolae Ștefănuță har støttet Stop Killing Games-initiativet ved at underskrive petitionen og lovet at fremme spørgsmålet. Den relevante besked om støtte dukkede først op i Stories på hans Instagram-side, hvorefter det blev bemærket af brugere på X (Twitter).

Nicolae Ștefănuță skrev, at han støtter folkene bag dette initiativ (red. Stop Killing Games). Ifølge ham, hvis et spil er solgt, tilhører det forbrugeren/køberen, ikke firmaet.