Ubisoft er en af de mest kontroversielle studier i spilindustrien. Denne virksomhed startede oprindeligt som distributør af videospil, men bevægede sig over tid ind i udvikling. Ubisoft-spil har påvirket hele genrer og skabt ikoniske franchises, hvoraf nogle stadig eksisterer i dag, hvilket har begejstret gamere verden over gennem årene.

Dog er Ubisoft i dag ikke længere den uovervindelige kæmpe på markedet, som den engang var. Virksomheden møder hvert år mere og mere kritik fra spillere, og deres spil er ikke så succesfulde, som de tidligere har været. I denne artikel har vi samlet de vigtigste årsager til og konsekvenser af Ubisofts tilbagegang.

Gentagende spildesign og træthed fra formel

Ubisofts mest markante svaghed har været dens konstante brug af skabelonagtigt spildesign, der ofte er blevet anvendt i mange franchises. Uanset om det er Assassin’s Creed, Far Cry eller Watch Dogs, har mange af deres spil en lignende struktur:

• udforskning af åbne verdener
• gentagne sideopgaver
• tower climbing mekanik
• konstant grind
• tilstedeværelse af mikrotransaktioner

Selvom denne formel i starten virkede og skabte en ny og spændende oplevelse, er den med tiden blevet trættende. Alle disse aktiviteter er blevet ensformige, uinteressante og kunstigt forlænger spillet.

Spillere er begyndt at trætte af det velkendte spilskema, hvor gameplay-innovationer kom i baggrunden til fordel for en gentaget tilgang.

I stedet for at bevæge sig væk fra skabelonen, valgte Ubisoft at fordoble dens anvendelse, idet de implementerede det samme system i hvert nyt projekt. Manglen på væsentlige ændringer og kreativitet har til sidst afskrækket den loyale fanskare, der ønskede mere originalitet.

Mangel på stærke nye franchises og overdreven afhængighed af eksisterende

Selvom Ubisoft i fortiden havde en "gylden æra" med at skabe nye intellektuelle ejendomme (IP), viser de senere år en overdrevet afhængighed af eksisterende franchises.

Nogle franchises, såsom FarCry og Assassins Creed, er blevet ret ensartede og tilbyder stort set det samme som tidligere, blot i en lidt anderledes indstilling. Sidstnævnte er sågar blevet en "malkeko", som Ubisoft udnytter til det yderste med årlige eller toårlige udgivelser, der udvander deres tiltrækning.

De nye IP'er, som kunne have tilført frisk energi til brandet, er næsten fraværende eller er blevet dårligt implementeret. Spil som Hyperscape, Ubisofts forsøg på at indtræde Battle Royale genren, fejlede på grund af hård konkurrence og manglende unik identitet.

Manglende evne til at introducere nye, spændende franchises har efterladt virksomheden alt for afhængig af aldrende projekter, der ikke længere fascinerer spillere, da virksomheden frygter at eksperimentere.

Ineffektiv ledelse og intern kaos

Bag kulisserne har Ubisoft været præget af alvorlige interne problemer, som har påvirket deres tilbagegang væsentligt. I 2020 stod virksomheden over for en bølge af anklager om seksuelle krænkelser og upassende adfærd på arbejdspladsen blandt ledelsen, hvilket førte til offentlige skandaler og betydelige opsigelser. Det giftige arbejdsmiljø ødelagde moralen, kreativiteten og tilliden både internt og udadtil.

Ledelsen reagerede ikke på disse problemer i årevis, og da de endelig tog fat på dem, var skaden allerede sket. Yves Guillemot, Ubisofts administrerende direktør, stod over for bred kritik for den langsomme reaktion og manglende evne til at håndtere de interne problemer tilstrækkeligt. Skandalen har plettet Ubisofts omdømme i industrien, hvilket har ført til en udvandring af talenter og tab af momentum for fremtidige projekter.

Mislykkede forsøg på at mestre nye teknologier

Ubisoft forsøgte at mestre nye teknologier som blockchain og NFTs; disse forsøg mislykkedes. Quartz, deres NFT-initiativ, blev mødt med stærk modstand fra spillerne. Mange kritiserede miljøpåvirkningen af blockchain og så det som endnu et forsøg fra virksomheden på at profitere.

I stedet for at tilpasse sig ændringer i spillernes præferencer yderligere distancerede Ubisofts forsøg på at indtræde NFT-området deres publikum endnu mere. Studiet tjente kun omkring €400 på det, hvorefter de glemte projektet.

Overdreven afhængighed af spil med servicemodel

Ubisofts skift til spil med servicemodel, der afhænger af løbende opdateringer, mikrotransaktioner og langvarig spillerengagement, har vist sig at være en kritisk fejltagelse.

Spil som The Division 2 og Rainbow Six Siege var centrale i denne strategi. Selvom disse titler oprindeligt havde succes, underminerede den overdrevne afhængighed af servicemodellen spillernes tillid.

Ubisoft promoverede aggressivt monetarisering ved at indføre mikrotransaktioner, lootboxes og kosmetiske køb i alle deres spil, inklusiv singleplayer, ofte på bekostning af selve spiloplevelsen.

Spillere kritiserede "pay-to-win" elementerne og mente, at spillene blev lavet mere for at maksimere profitten end for at glæde spillerne. Virksomheden begyndte at prioritere forlængelsen af spillenes livscyklus gennem opdateringer i stedet for at udgive friske projekter, som har været i udvikling i årevis, hvilket har skabt frustration blandt spillerne.

Konkurrence og markedsudvikling

Ubisofts tilbagegang er også blevet forstærket af udviklingen på videospilsmarkedet og stigende konkurrence. Konkurrenter som Sony, Nintendo og mindre studier har fokuseret på unikke, historiestyrede spil, mens Ubisoft fortsatte med at stole på store, åbne verdener.

Denne uoverensstemmelse med spillernes præferencer blev særligt tydelig, da uafhængige udviklere og selskaber som FromSoftware (Elden Ring) opnåede succes med innovative, genredefinerende spil.

Dertil kommer, at det stigende fokus på abonnementsservices som Xbox Game Pass har ændret måden, spillere interagerer med spil på ved at fremhæve tilgængelighed og mangfoldighed. Ubisoft er derimod blevet ved at hænge fast i den forældede model med fuldprisudgivelser og aggressiv monetarisering.

Dårlig projektstyring og forsinkede udgivelser

Ubisofts projektstyringsproblemer er blevet tydelige i de senere år. Mange højprofilerede spil har oplevet forsinkelser, tekniske problemer og sløje udgivelser. Skull & Bones, et multiplayer-pirattema, er blevet forsinket flere gange og er blevet en total fiasko for studiet. Projektet viste sig at være svagere end piratkampmekanikken i Assassins’s Creed Black Flag.

Mislukkedes Ghost Recon: Breakpoint i 2019 blev et betydeligt slag. Spillet, fyldt med bugs, tekniske problemer og dårlig mekanik, blev mødt med negativitet og viste klart, at Ubisofts produktionskæde er i krise. I stedet for at lære af disse fejl, fortsatte Ubisoft med at forsinke eller fremskynde udgivelser, ofte med prioritering af kvantitet frem for kvalitet.

Andre spil som Beyond Good and Evil 2 og remaken af Prince of Persia: The Sands of Time har også stået over for vanskeligheder. Det første spil blev annonceret allerede i 2008, men udover traileren og gameplay-demonstrationsvideoen er der ikke kommet mere information om spillet.

Prince of Persia er stadig i en produktionskrise, da spillets udseende var så dårligt, at remaken blev besluttet at blive omarbejdet og udsat til 2026.

Den kolde modtagelse af den nye Starwars Oulaw fra spillernes side fik Ubisoft til at revurdere deres beslutning om at udgive Assassin's Creed Shadows i år, så dette projekt blev besluttet at blive udsat til 2025. Studiet melder, at spillet er færdigt, men ønsker alligevel at fokusere på forbedrede og videreudviklede spil for at leve op til alle spillernes forventninger.

Ubisoft aktiemarked

Fiaskoen med Starwars Oulaw og udsættelsen af Assassin's Creed Shadows har haft en stor indvirkning på aktiemarkedet. Ubisofts aktier er styrtdykket i pris og svinger i intervallet €9-10 pr. aktie. For et selskab af denne størrelse er det et stort omdømme- og finansielt slag.

Disse tal har sidst været set tilbage i 2013. Til sammenligning skal det nævnes, at i 2018 var prisen pr. aktie over 100 euro.

Tendensen til faldende aktiemarkeder for Ubisoft er en naturlig konsekvens af virksomhedens nuværende fejlslagne strategi, der selv graver sin egen grav med fejlslagne beslutninger, der ikke tager hensyn til, hvad spillerne virkelig har brug for, idet de kun forfølger deres egne ambitioner.

Hvis virksomheden ikke ændrer sin tilgang, vil situationen kun blive værre, med en større afgang af fagfolk, samarbejder med andre virksomheder og investorer.

Konklusion

Selvom Ubisofts nuværende situation ser ekstremt håbløs ud, har virksomheden stadig mulighed for at rehabilitere sig. Den har populære franchises og talentfulde udviklere, som kunne vende situationen med den rette strategi. Men der kræves væsentlige reformer.

Ubisoft skal diversificere deres portefølje, investere i nye projekter og fokusere på kvalitet frem for kvantitet. Ledelsen skal løse interne problemer, skabe et mere positivt arbejdsmiljø og lytte til deres fællesskab i stedet for at jagte kortvarige gevinster gennem rovmonetarisering.

Spilindustrien udvikler sig konstant, og hvis Ubisoft ikke formår at udvikle sig sammen med den, kan det engang stolte selskab fortsætte med at grave sig selv dybere i den grav, som det selv har skabt.

For at Ubisoft kan rejse sig fra asken, skal de ærligt erkende deres tidligere fejltagelser, både i spildesign og virksomhedskultur. Kun ved at genoprette tilliden hos spillere og medarbejdere kan de håbe på succes på det stadigt mere overfyldte og konkurrenceprægede marked.