I marts tog jeg til Lissabon for at deltage i BLAST Open 2025-turneringen i Counter-Strike 2. Turneringen er stor, prestigefyldt og med et topklasse line-up af deltagere. Teknisk set så alt fremragende ud — scene, lyd, produktion, udsendelse, udsmykning — der var ingen spørgsmål vedrørende kampene og deres afvikling. Men hvis man ser bredere — som en begivenhed for fans, som et show — så var det hele meget mere beskedent, end man kunne ønske sig.

Kontingent og atmosfære — kun for de indviede

Det mest iøjnefaldende ved sådanne events er, hvem der kommer dertil. Og på BLAST var det netop kernen af CS-community. Meget specialiseret publikum: du er enten fan af disciplinen eller fan af et bestemt hold. Der var næsten ingen tilfældige forbipasserende, nybegyndere eller dem, der bare kom for atmosfæren. Det var ikke som ved Worlds i League of Legends, hvor der var en følelse af masse og festlighed. Her var alt — strengt, næsten sportsligt.

Og hvad angår stemningen, mindede det mest om en fodboldkamp. Især på grund af publikums opførsel. Vitality-fansene skabte en ægte performance: trommer, sange, råb, gule trøjer — ægte organiseret støtte. I kontrast til dem så alt andet blegt ud. Tyskerne blev ikke rigtig støttet, og Spirit blev buhet. Og det var meget aktivt. Selv da Na'Vi allerede var ude, ændrede holdningen til Spirit sig ikke — det var en klar antipati fra salen, og det føltes helt bevidst. Ingen medfølelse, ingen tilfældighed — de blev bare ikke ventet, og de var ikke ønsket der.

Flag forbudt — sterilitet ved indgangen

Ved indgangen til arenaen hang der en klar regel: lande-flag er forbudt. Dette er ikke tilfældigt. I betragtning af at der er mange ukrainere i Portugal, og der var mange russere ved turneringen, besluttede arrangørerne at fjerne enhver national symbolik for at undgå konflikter. Med Spirit og Na'Vi i playoff var det en logisk beslutning, men ærligt talt ødelagde det den visuelle del meget.

Normalt tilføjer flag, bannere, tørklæder turneringsånden, visuel støj, følelsen af ægte fanstøtte. Men her blev det lidt tørt. Det hele lignede en almindelig kamp i en stor sal — kun med råb, uden farver. Vitality løftede lidt atmosfæren, men generelt føltes arenaen mere som et stadion end som en showplads.

Underholdning — på nulpunktet (hvis man ikke tæller cases på skærmen)

Fra et fanoplevelsesperspektiv — var der næsten intet. Der var ingen stande med devices, ingen fan-zone, ingen fotomuligheder, ingen autograf-sessioner. En lille bod med BLAST-merch — og det var det. Selv at købe en souvenir var næsten umuligt. Vil du have en mus? Hovedtelefoner? Bare et klistermærke? Glem det. 

Det eneste, der virkelig "underholdt" publikum i pauserne, var, hvordan skærmene viste tilskuere, der åbnede cases på deres bærbare computere eller tablets. En tilskuer åbner en case, et skin dukker op — salen brøler. Det var i bund og grund det eneste interaktive øjeblik mellem publikum og scenen. Alt andet — stilhed og venten på næste runde.

Ærligt talt, det hele så ud som en tilfældig improvisation fra transmissionsinstruktøren og ikke som en planlagt del af showet.

Mad, rygeområder og anden "service"

Med maden — basisniveau. Lille udvalg: hotdogs og burgere. Og det var umuligt at spise — smagen var forfærdelig. En hotdog kunne man roligt smide direkte i skraldespanden. Givet billetpriserne og eventniveauet — ville man gerne have haft i det mindste en ordentlig fastfood.

De rygende tilskuere blev heller ikke særligt glade: udgangen til gaden var organiseret gennem små afspærrede områder, hvor alle stod tæt op ad hinanden, som sild i en tønde. Der var overhovedet ikke nok plads. Det føltes som om, ingen havde tænkt over, at nogen overhovedet kunne ryge ved en CS-turnering.

Kampe — upåklagelige, men showet mangler

Hvad der bestemt kan roses — er kampene selv. Produktion, lyd, scene, kamera, grafik — alt så kraftfuldt og dyrt ud. Flammer ved bombeeksplosioner, nærbilleder af spillerne, dynamik i udsendelsen — her var alt upåklageligt. Det er tydeligt, at BLAST-teamet ved, hvordan man laver esports på skærmen.

Men live, udover selve spillet, manglede showet, alt — strengt, til sagen, uden teater.

Samlet indtryk — godt, men ikke wow

At sige, at turneringen var dårlig — kan man ikke. Alt fungerede. Kampene var spektakulære, organisationen var i orden. Men som begivenhed, som oplevelse — var det ikke nok. Ingen atmosfære, ingen overraskelser, ingen følelse af "det var noget".

Hvis man sammenligner:

• Worlds i LoL i London — det var et rigtigt show, en fest, hvor man føler sig som en del af noget stort.

• The International i Dota 2 — lidt mere beskedent, men med sjæl og en karakteristisk atmosfære.

• BLAST i Lissabon — kvalitetsmæssigt, men tørt. Uden følelser, uden fordybelse.