Introduktion

Dragon Age: The Veilguard havde et ambitiøst mål: at udvide den elskede verden af Thedas og udforske et nyt kapitel i Dragon Age-serien, udforske nye lande og karakterer og dykke ned i sløret mysterier. Men lykkedes det at leve op til sine ikoniske forgængere, eller kæmper det for at opfylde franchisens høje standarder?

I denne anmeldelse vil vi dykke ned i gameplay, fortælling, verdensopbygning og den samlede oplevelse af The Veilguard.

Fortælling

Fans af Dragon Age-serien forventer rig fortælling, komplekse karakterer og moralsk indviklede valg. Desværre er The Veilguard's plot både en succes og en fiasko. Historien fortsætter efter Dragon Age: Inquisition, med fokus på en ny hovedperson, der har til opgave at beskytte den magiske barriere Veilguard, der adskiller den fysiske verden fra åndeverdenen. Det er et koncept fyldt med potentiale, især i betragtning af hvordan Inquisition antydede slørets ustabilitet og dets konsekvenser. Dog formår The Veilguard ikke at levere en følelsesmæssigt engagerende fortælling.

Gameplay

The Veilguard holder fast i de action-RPG-mekanikker, der blev etableret af dets forgængere, med en kombination af realtidskamp og taktiske pausemuligheder. Ved første øjekast føles kampene velkendte, med magikere, slyngler og krigere, der hver især bringer deres styrker og evner til slagmarken. Talenttræerne er omfattende, hvilket giver spillerne flere måder at tilpasse deres karakters kampstil. Alligevel føles kampsystemet sjældent frisk, på trods af mangfoldigheden, da det stoler på de samme mekanikker med minimale forbedringer eller tilføjelser.

Opdrag og verdensopbygning

De tidligere Dragon Age-spil udmærkede sig ved verdensopbygning, idet de gav spillerne ekspansive miljøer, der føltes levende med kultur, historie og personlige historier. Desværre føles The Veilguard's verden forholdsvis tom. Områderne er ofte kedelige, og mangler den unikke identitet fra steder som Ferelden, Orlais eller ørkenerne i Tevinter Imperoim. Derudover bliver lore omkring Veilguard-fraktionen og dens oprindelse ikke udforsket i dybden, hvilket føles som en mistet mulighed i betragtning af den fascinerende historie omkring sløret.

Visuelle effekter og lyd

Grafisk føles The Veilguard som et skridt tilbage. Selvom det ikke ser dårligt ud, så presser det heller ikke nogen grænser. Miljøerne er repetitive, og teksturerne føles til tider forældede. Karaktermodeller mangler den nuance, der ses i de tidligere Dragon Age-spil, hvor udtryk ofte fremstår træagtige, hvilket svækker indlevelsen, især under cutscenes. Fans forventer det detaljeringsniveau, der ses i Dragon Age: Inquisition, men de kan blive skuffede over de noget forældede visuelle effekter.

Dommen: En Lunken Indgang i en Elsket Serie

Dragon Age: The Veilguard havde potentialet til at være en fremtrædende tilføjelse til Dragon Age-franchisen, især med sit unikke fokus på sløret og den mystiske verden, det skjuler. Dog, trods den fængslende præmis, kæmper spillet for at bryde ny jord. Mens det er underholdende i korte perioder, formår The Veilguard ikke at fange den magi, som fans har forbundet med serien. Den uinspirerede fortælling, manglende karakterudvikling og repetitive gameplay gør det i sidste ende til en glemmelig oplevelse snarere end et mindeværdigt eventyr.

Afsluttende tanker

For nykommere til serien kan The Veilguard tjene som en enkel og letfordøjelig introduktion til Dragon Age-universet. Men for veteraner kan det efterlade mere at ønske. Mens det tilbyder en tilstrækkelig RPG-oplevelse, mangler det i sidste ende den gnist, der har gjort Dragon Age til en kraft i genren. Hvis du er en die-hard fan ivrig efter at udforske alt, hvad der relaterer sig til Dragon Age, kan The Veilguard være et forsøg værd, men det er usandsynligt, at det kommer med i rækken af klassiske Dragon Age oplevelser.

Bedømmelse: 6.5/10